Efterårstur til Gammel Estrup
Veteran Pårørendegruppen Randers inviterer på udflugtsdag til Gammel Estrup og Det Grønne Museum
For veteraner og pårørende – både børn og voksne.
Vi mødes i slotsgården på Gammel Estrup kl. 11.15. Adressen er Randersvej 4, 8963 Auning (½ time fra Randers). Man kører i egen bil eller tager bus 112 fra Randers Rutebilstation kl. 10.41.
11.30: Rundvisning på Herregården for børnefamilier/for voksne.
12.30: Frokost i ”Borgestuen” i kælderen under herregården. Sandwich fra Restaurant Den Gamle Stald og flaskevand/økosaft.
På Gammel Estrup kan du om eftermiddagen bl.a.:
Se husjomfruen bage i det store jernkomfur. Lav dine egne tørrede æbler hos køkkenpigen i Magasinet.
Oplev tjenestefolkenes hemmelige verden i den nye udstilling på loftet over Gammel Estrup.
Saml æbler i æbleplantagen og lav din egen most (1 liter pr barn, må tages med hjem eller nydes på stedet)
Prøv børnesporet. Se særudstillingen ”Alletiders æbler” i orangeriet.
På det Grønne Museum kan du bl.a.:
Cresting: Sæt dit mærke på din pil og få 3 prøveskud på den indendørs buebane, du må beholde pilen.
Se de store maskiner og gamle traktorer i besøgsmagasinerne, mød de gamle danske husdyrracer.
Smedene arbejder i smedjen. Oplev den nye udstilling ”Under Solen” om Danmark i de seneste 80 år.
Kl. 15.00 mødes vi igen i Borgestuen og får hjemmebagt kage fra brændekomfuret og kaffe/te fra Madam Blå. Økosaft til børnene.
Vi siger tak for i dag senest kl. 17.00. Bussen går tilbage til Randers kl. 16.08
Har man i løbet af dagen brug for at trække sig fra aktivitet og mange mennesker, er museerne omgivet af skønne rolige skovområder med gode vandrestier.
Egenbetaling: Voksne 50 kr. børn gratis.
Prisen inkluderer entré til museerne, frokost m drikkevarer, kaffe/te saft og kage fra herregårdskøkkenet samt 1 liter hjemmelavet æblemost pr barn. Herudover giver vi gratis mulighed for at deltage i rundvisning og bueskydning.
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 11. oktober 2025 kl. 11:00 til 17:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 8. oktober 2025 kl. 23:55
Sted
Gammel Estrup og Det Grønne Museum
Randersvej 4
8963 Auning
Arrangør
Veteran Pårørendegruppen Randers
Tlf. +45 51891129
hpjohansen@webspeed.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Veteran Pårørendegruppen Randers bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser